IT-udvikler

Vi får vand til at flyde. Kan du få data til at gøre det samme?

Cover image for job ad

Og kan du se dig selv arbejde med IT, hvor din kode, dine robotter og dine rapporter gør en reel forskel for drift, beslutninger og udvikling?

Så er du måske vores nye IT-udvikler.

Hvem er vi?

Hos Herning Vand tager vi ansvar for noget, de fleste tager for givet: rent drikkevand i hanen og en ansvarlig håndtering af spildevand og regnvand. Det kræver robuste anlæg, dygtige mennesker – og i stigende grad velfungerende data, automatisering og digitale løsninger.

Vi arbejder på tværs af fagligheder og afdelinger. Drift, teknik, økonomi og administration hænger tæt sammen, og IT spiller en stadig større rolle i at få helheden til at fungere. Hos os handler IT ikke om systemer for systemernes skyld – men om at gøre hverdagen lettere, beslutninger bedre og processer mere effektive.

Derfor leder vi nu efter en IT-udvikler, der har lyst til at tage ansvar for vores digitale løsninger og være med til at forme den måde, vi arbejder med data, automatisering og rapportering på.

Dine opgaver

Som IT-udvikler hos os får du en bred og varieret rolle med stor indflydelse. Du kommer til at arbejde tæt sammen med kolleger på tværs af organisationen og får en central rolle i at sikre, at data flyder rigtigt – og bliver brugt rigtigt.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Udvikle og vedligeholde BI-rapporter, der understøtter drift, ledelse og beslutningstagning
  • Arbejde med automatisering og robotter (RPA), så manuelle processer bliver smartere og mere effektive
  • Udvikle løsninger i hele Microsoft Power Platformen og Sharepoint
  • Have ansvar for at styre og optimere vores dataflow på tværs af systemer
  • Samarbejde med kolleger om behov, løsninger og forbedringer – fra idé til drift
  • Følge med i udviklingen og være nysgerrig på AI og nye teknologiske muligheder, der kan give værdi i praksis

Du refererer til vores stabschef Malene Jøns, og der er ingen personaleledelse i stillingen – til gengæld masser af fagligt ansvar og frihed.

Hvem er du?

Vi forestiller os ikke én bestemt uddannelsesbaggrund. For os er erfaring vigtigere end uddannelse, og du kan komme fra mange veje: IT-udvikling, data, automation, drift, analyse eller noget helt sjette.

Det vigtigste er, at du:

  • Trives med at arbejde selvstændigt og selvledende
  • Kan lide at samarbejde med andre og arbejde på tværs af organisationen
  • Er nysgerrig, løsningsorienteret og har lyst til at forstå forretningen bag teknikken
  • Kan tage ansvar for dine løsninger – også når de er i drift
  • Har lyst til at udvikle, forbedre og automatisere, frem for bare at vedligeholde
  • Forstår, at de bedste løsninger først skaber værdi, når brugerne tager dem i brug – og kan skabe opbakning, forklare muligheder og få kollegerne med

Hvis du har erfaring med BI, automatisering, hele Microsofts Power Platform, Sharepoint, RPA eller dataarkitektur, er det en klar fordel – men vigtigst er din tilgang og lyst til at lære.

Vi tilbyder

Hos os får du:

  • En fuldtidsstilling med arbejdssted i Herning
  • En central rolle i en organisation, hvor IT og data er i stigende fokus
  • Et uformelt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kolleger
  • Frihed under ansvar og stor indflydelse på dine egne opgaver
  • En hverdag, hvor dine løsninger bliver brugt – og gør en forskel

Klar til at være med?

Så send din ansøgning via knappen herunder. Vi indkalder løbende til samtaler, så tøv ikke for længe.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Malene Jøns, Stabschef på tlf. 2682 7656 eller mlj@herningvand.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontaktperson

Malene Jøns

Ansøgning

Kontaktoplysninger
Anvendelse

Ved at søge denne stilling vil dine data blive behandlet i overensstemmelse medFortrolighedspolitik& vores egenFortrolighedspolitik