Cover image for job ad

Procesansvarlig

Er du typen, der får et lille kick af procesoptimering, vandkemi og ren samvittighed? Og kan du se dig selv være med til at føre vores anlæg sikkert ind i en fremtid med nye krav, skærpede grænser og grønne ambitioner? Så er du måske vores nye procesansvarlige.

Hvem er vi?

Hos Herning Vand tager vi ansvar for, at vores kunder trygt kan drikke vand direkte fra hanen og have tillid til, at vi håndterer spildevand og regnvand på en måde, som belaster vores vandmiljøer mindst muligt. Vi arbejder samtidig på at finde løsninger, der reducerer de negative effekter af klimaforandringer.

Hos os handler det ikke kun om rør, pumper og analyseværdier. Det handler også om mennesker, samarbejde og om at gøre tingene ordentligt både for kunderne, miljøet og kollegaerne.

Vi står netop nu over for en spændende tid. EU, den grønne trepart og den generelle samfundsudvikling stiller nye og skærpede krav til spildevandsrensning. Og vi vil ikke bare følge med, vi vil være på forkant.

Derfor søger vi en kollega, der har lyst til at tage ejerskab for processerne, sætte retning og være med til at sikre, at vi kommer i mål – teknisk såvel som miljømæssigt.

Dine opgaver

Som procesansvarlig bliver du bindeleddet mellem drift, teknik, miljø og udvikling. Du får en alsidig rolle, hvor du både tænker strategi og står med gummistøvlerne solidt plantet i virkeligheden.

Du kommer blandt andet til at:

  • Oversætte nye EU-krav og nationale regler (fx fra den grønne trepart) til konkrete løsninger på vores anlæg
  • Optimere og udvikle rensningsprocesser – så vi renser endnu bedre, smartere og grønnere
  • Bidrage til projekter og moderniseringer af anlæg og processer
  • Arbejde med data, overvågning og performance, så vi kan følge med i, om vores løsninger virker
  • Være med til at sikre overholdelse af miljøkrav, udledninger og rapportering
  • Samarbejde tæt med både driftsfolk, teknikere og ledelse – og få tingene til at ske

Kort sagt: Du skal hjælpe os med at være både effektive, lovlige og bæredygtige – på én gang.   Hvem er du?

Du kan have mange baggrunde – procesingeniør, biolog, miljøtekniker eller noget helt fjerde. Det vigtigste er, at du har erfaring og kan bringe den i spil.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Er selvstændig, løsningsorienteret og god til at få ting til at ske
  • Trives i en rolle uden personaleansvar, men med stort fagligt ansvar
  • Er nysgerrig, struktureret og synes, at "det har vi altid gjort sådan" er en udfordring og ikke en regel
  • Er typen, der både kan fordybe sig i et datasæt og snakke fagligt med kollegaerne ude på anlægget

Hvis du har erfaring med miljølovgivning, rapportering eller projektledelse, er det et plus – men vi lover, at du får lov at lære en masse, uanset hvad du kommer med.

Vi tilbyder

Hos os får du:

  • En nøgleposition i en organisation, der er midt i en vigtig udvikling
  • Et stærkt kollegafællesskab, hvor vi hjælper hinanden – og godt kan grine midt i alvoren
  • Frihed under ansvar – du får tillid og rum til at gøre tingene på din måde
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling og videreuddannelse
  • Og så selvfølgelig: kaffe, godt udstyr og en hverdag, hvor du kan se, at din indsats gør en forskel

Er du klar til at tage ansvar for processen?

Så send din ansøgning via knappen herunder, så vi har den senest mandag den 10. november, 2025.

Vi afholder samtaler til stillingen mandag den 17. november.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Morten Fiskbæk Larsen på tlf. 2678 1070 /mail: mfl@herningvand.dk eller driftleder Martin Lykholt på tlf. 3091 6661/mail: mly@herningvand.dk

Kontaktperson

Morten Fiskbæk Larsen

Ansøg nu

📮 Dine kontaktoplysninger
📋 Ansøgning

Ved at søge denne stilling vil dine data blive behandlet i overensstemmelse medFortrolighedspolitik& vores egenFortrolighedspolitik